Gruppen for Lokalisering af Frit Programmel til Dansk
Velkommen til hjemmesiden for de danske oversættere af frie programmer. Vi er en dansk oversættelsesgruppe inden for fri- og åben kildetekst-programmel. Hovedsageligt oversætter vi frie programmer til dansk, men vi beskæftiger os også med andre former for internationaliserings- og lokaliseringsarbejde, såsom ordlister til stavekontrol, regioner og generel metodik til oversættelse. Du kan hjælpe os ved at rapportere oversættelsesfejl til vores e-post-liste ligegyldigt hvor ubetydelig du måtte synes fejlen er. Eller hvis du har blod på tanden, kan du blive en ny oversætter. Hvis du allerede oversætter frie programmer til dansk, så har vi nogle gode grunde til at slutte sig til os.
Xfce 4.6 integreret 100% oversat
Kenneth Nielsen, søndag d. 25. januar 2009
Xfce integrerer 25. januar 2009 alle oversættelser til den kommende version Xfce 4.6, som forventes udgivet 6. februar 2009.
Hele den grafiske del af Xfce 4.6 er blevet oversat og selve dokumentation er påbegyndt.
Jeg vil gerne takke for den flotte indsats af alle som har muliggjort, at vores gruppe indenfor en periode af 5 - 6 måneder har formået at oversætte version 4.0. 4.2, 4.4 samt 4.6 sammen med ekstra programmer kendt som Goodies.
Tak til dansk-gruppen for stor støtte i denne opstartsfase. I ved selv hvem I er!
Ser også frem til at den platform, vi har opbygget vil kunne bære projektet i fremtiden.
Men først og fremmest kunne dette ikke lade sig gøre uden gruppens fine aktivitet. Tak for jeres store indsats.
Lad os heller ikke glemme de tidligere oversættere som har frigivet materiale.
For yderligere henviser vi til vores hjemmeside http://i18n.xfce.org/wiki/team_dk
|
|
Vi oversætter frie programmer fordi:
|
|
1. Rigtigt mange danskere har svært ved de engelske udtryk, især blandt den ældre befolkning, og frie programmer bør kunne bruges af alle.
2. Uden en oversættelse er frie programmer simpelthen ikke konkurrencedygtige fordi de fleste danskere foretrækker programmer på dansk.
3. Det er sjovt.
|
|